Om Økonomi, matematik og videnskabelighed - et bud på provokation



1. Introduktion

I Laursen & Yndgaard (1994:295), hvori der argumenteres for den opfattelse, at
den 0konomiske teori b0r bygges pâ et filosofisk fundament citeres f0lgende
eksempel pâ en forelæseres âbne anerkendelse af hans indeholdte normative
udgangspunkt: ”
Mit emne er lineær algebra. Efter min opfattelse b0r en under-
viser klarg0re sit holdningsmæssige udgangspunkt. Jeg har til hensigt at under-
vise i lineær algebra fra en kristen synsvinkel
”. Om end en sâdant statement sy-
nes noget skudt over mâlet, skal det indledningsvist klarg0res, at nærværende
note er skrevet med sympati for den postkeynesianske teoridannelse.1

Med inspiration fra denne skoles forestillingsverden skal der i det efterf0lgende
afsnit gives nogle udvalgte kritiske synspunkter pâ anvendelsen af formalisme i
0konomisk teori. Hvor frelst den præsenterede holdning i gennemgangen heraf
end mâtte forekomme læseren, er det dog hâbet (og intentionen med noten), at
fremstillingen vil vække til eftertanke m.h.t. den herskende 0konomiske teoris
virkelighedsopfattelse og den anvendte metodologi inden for denne main stre-
am tankegang. For yderligere at ægge til fordybelse diskuteres kort i afsnit 3,
hvori videnskab egentlig bestâr.

2. Formalisme og 0konomisk teori

Siden den marginalistiske revolution i 0konomiske teori, er den 0konomiske
teori blevet stadig mere formaliseret og matematisk præcist formuleret. Hold-
ningen hertil har gennem tiderne været tvedelt. Mens tilslutningen til det neo-
klassiske univers, pâ nær mâske under den keynesianske æra, generelt har været
tiltagende, har der dog gennem tider altid været visse kritiske r0ster til stede,
som har stillet sp0rgsmâlstegn ved om den i bund og grund
kvalitative 0kono-

1 Denne skole lægger især vægt pâ fem fundamentale forholds betydning for en relevant be-
skrivelse af en moderne, dynamisk og monetær produktions0konomi: 1) anerkend interdepen-
densen mellem monetære forhold og real0konomien, hvorunder 2) konsekvenserne af de giv-
ne institutionelle rammer b0r inddrages i den 0konomiske analyse, som b0r 3) foregâ i histo-
risk tid med 4) en accept af, at usikkerheden til fremtiden er af en endogen karakter, hvorfor
5) forventningsdannelsen fâr en ganske afg0rende betydning for 0konomiens udviklingsfor-
l0b; jf. eksempelvis Davidson (1991).



More intriguing information

1. Poverty transition through targeted programme: the case of Bangladesh Poultry Model
2. CROSS-COMMODITY PERSPECTIVE ON CONTRACTING: EVIDENCE FROM MISSISSIPPI
3. The name is absent
4. On Social and Market Sanctions in Deterring non Compliance in Pollution Standards
5. Migrating Football Players, Transfer Fees and Migration Controls
6. The Provisions on Geographical Indications in the TRIPS Agreement
7. Valuing Access to our Public Lands: A Unique Public Good Pricing Experiment
8. The name is absent
9. LAND-USE EVALUATION OF KOCAELI UNIVERSITY MAIN CAMPUS AREA
10. FISCAL CONSOLIDATION AND DECENTRALISATION: A TALE OF TWO TIERS
11. Pass-through of external shocks along the pricing chain: A panel estimation approach for the euro area
12. A Study of Adult 'Non-Singers' In Newfoundland
13. EXPANDING HIGHER EDUCATION IN THE U.K: FROM ‘SYSTEM SLOWDOWN’ TO ‘SYSTEM ACCELERATION’
14. Concerns for Equity and the Optimal Co-Payments for Publicly Provided Health Care
15. The name is absent
16. Strategic Investment and Market Integration
17. The growing importance of risk in financial regulation
18. The name is absent
19. FASTER TRAINING IN NONLINEAR ICA USING MISEP
20. The name is absent