have sagt: ”I never learned to use mathematics to develop theory; therefore I
had to learn how to think about problems”.
Som Estrup (2000) pâpeger, har man inden for naturvidenskaberne frembragt
mange fremskridt af en ”once and for all” karakter. I en vis forstand er disse vi-
denskabelige Iandvindinger historiel0se, idet de pâ ny igen og igen kan efter-
pr0ves. De frembragte resultater er sâledes uafhængig af 0konomiske, sociale
og/eller psykologiske omstændigheder. Om end megen 0konomi nok er præget
af det matematiske formsprog, beskæftiger 0konomi sig med problemstillinger,
der er væsensforskellig fra de naturvidenskabelige. Med afsæt i Adam Smith
definerer Estrup (2000:121) den 0konomiske fagdisciplins kerneproblemstilling
som et problem om: ”hvordan man kan forene ideen om individuel frihed med
begrebet om en fornuftig styring af tingene”. Er denne definition dækkende, er
0konomi som disciplin betragtet dermed en i hvert tilfælde delvist socialt betin-
get begrebs- og teorikonstruktion, idet begreberne individuel frihed og en for-
nuftig styring af tingene netop er sociale og historisk betingede konstruktioner.
Videnskabelige fremskridt i 0konomi er dermed anderledes end de naturviden-
skabelige. Med Estrups ord, p. 128, bestâr vores fagdisciplins fremskridt i ”ana-
lytiske fremskridt, for eksempel som forbedringer i den begrebsstruktur og den
logik, hvormed vi anskuer menneskes 0konomiske aktiviteter”.
Accepteres Estrups karakteristik af 0konomiens genstandsfelt og de gjorte vi-
denskabelige fremskridt, hvorfor har den megen kritik mod en for ensidig over-
tagelse af det naturvidenskabelige forskningsideal i 0konomi da ikke haft en
st0rre gennemslagskraft, end tilfældet har været? Heri spiller givet flere aspek-
ter ind. Men især kompleksiteten af at operationalisere den fremf0rte kritik har
formentlig den st0rste forklaringskraft. Pâ mange afg0rende omrâder er Homo
Economicus ikke repræsentativ for Homo Sapiens, jf. Thaler (2000),5 men hvor-
5 Pâ trods heraf fremkommer Thaler dog alligevel med de f0lgende tre forudsigelser om den
0konomiske teoris fremtidige udvikling, der alle betinger en tiltagende afstandstagen fra den
perfekt rationelle economic man: 1) ”this trend will be reversed in favor of an approach in
which the degree of rationality bestowed to the agents depends on the context being studied”,
p. 134, 2) ”in future seminars presenters will have to explain why they are using a model with
only rational agents”, p. 136, og 3) “economists will devote more attention to the study of
emotions”, p. 139.
More intriguing information
1. Social Balance Theory2. Mean Variance Optimization of Non-Linear Systems and Worst-case Analysis
3. Public-private sector pay differentials in a devolved Scotland
4. The name is absent
5. The name is absent
6. The name is absent
7. The name is absent
8. Foreword: Special Issue on Invasive Species
9. The name is absent
10. An alternative way to model merit good arguments