ledes skal normative st0rrelser som f.eks. etik og moral, kendetegnende megen
af den almen menneskelige adfærd, konkret indf0res i den 0konomiske teori?
I Payson (1997) diskuteres tilsvarende kritisk 0konomis status som videnskab.
Payson stiller f.eks. sp0rgsmâlet om, hvorvidt 0konomi som samfundsviden-
skabelig fagdisciplin er i besiddelse af en tilstrækkelig videnskabelige bredde,
dybde og dannelse. Selvom mange 0konomer har en meget positiv forstâelse for
n0dvendigheden af at anvende matematik, har de mâske ikke altid korrekt og
fuldt ud forstâet indholdet i den naturvidenskabelige approach. Pâ hvilke omrâ-
der af det 0konomiske genstandsfelt - og hvorfor og hvordan - kan den mate-
matiske tilgang med held anvendes? Og hvor b0r der snarere anlægges en mere
bred og tværvidenskabelig angrebsvinkel? Disse overvejelser g0res ikke af de
enkelte forskere i et tilstrækkeligt omfang, hævder Payson, hvorfor den traditi-
onelle og matematisk prægede metodologi ofte anvendes mere pr. automatik
end pâ grund af et bevidst og velovervejet valg. Dette er naturligvis uheldigt,
idet: ”... mathematics does not underlie economic phenomena - human and in-
stitutional behavior do, and that involves psychology and sociology .. the only
explanation for the fact that science in not used very much in economics is that
most economists today are simply carrying out the only functions they have ever
learned to perform: high-powered mathematics, neoclassical synthesis, and
”scholarship” in the game of getting published”, Payson (1997:260 og 273).6
En analog opfattelse kan genfindes hos Patinkin (1976). Han giver heri udtryk
for sin bekymring over, at 0konomi i for stor en udstrækning skal udvikle sig til
at blive: ”... symbolic pseudo-mathematical methods offormalizing a system of
economic analysis .. which allow the author to lose sight of the complexities
and interdependencies of the real world in a maze ofpretentious and unhelpful
symbols”, Patinkin (1976:512).
6 I en særdeles provokerende artikel fra 1990 er Booss-Bavnbek endnu skarpere i sin karikatur
af 0konomers brug af matematiske metoder. Uden den store viden om, hvorledes de 0konomi-
ske beslutninger træffes, og de 0konomiske processer forl0ber, hævdes det, antages der en ra-
tionalitet som er ”et tilbagefald til de f0r-ptolemæiske, religi0stprægede Verdensforestillin-
ger”, p. 21. Gennem anvendelse af modeller lykkes det for 0konomerne, at ”... stimulere
komplekse, uforstaede forl0b, og den teknisk Virtuositet star i ejendommelig modsætning til
primitiviteten eller det direkte fravær af grundlæggende indsigt (hvis der ikke ogsa pa den
matematisk-tekniske side tydeligt er tale om fusk og klamphuggeri .”, p. 19.
10