(1962). Eller som Heilbroner (1979) har pâpeget: 0konomi er som fagdisciplin
betragtet ikke kumulativ videnskabelig, som naturvidenskaberne er det. Nok
udvikler de formalistiske metoder, som 0konomerne i et stadigt st0rre omfang
g0r brug af, f.eks. 0konometri, sig kumulativt, men de interessante 0konomiske
problemstillinger, som enhver 0konomgeneration b0r og mâ forholde sig til, er
og bliver i en eller anden forstand tidsspecifikke. Eller som Heilbroner
(1979:194) har sagt det: The history of economic thought cannot be read as a
single long investigation of one clearly defined “problematic”, but as a series
of investigations into those aspects of the reproduction process that at different
periods offer the greatest intellectual or social challenge to the investigators of
the time.
Ogsâ i vores samtid g0r dette forhold sig selvf0lgeligt gældende. Udover at op-
fatte og forstâ virkeligheden forskelligt, bekender de fleste 0konomer sig til for-
skellige teoriretninger eller skoler, der alle uden undtagelse har deres r0dder
tilbage et eller andet sted i den teorihistoriske udvikling. En teorihistorisk
indsigt er sâledes væsentlig ikke blot for at forstâ 0konomernes indbyrdes
faglige uenighed, men ogsâ for at forstâ den aktuelle samfundsdebat. I
0konomi, som i de andre samfundsvidenskabelige fagdiscipliner, vil der derfor
altid være indeholdt et element af en subjektiv vurdering. Ogsâ selvom
normative aspekter i nogle sammenhænge fors0ges ligefrem bevidst undertrykt.
Eller med Keynes (1938): I also want to emphaise strongly the point about
economics being a moral science ... it deals with introspection and values .. it
deals with motives, expectations, psychology uncertainties.2
Og sâ giver en teorihistorisk indsigt naturligvis ogsâ et element af videnskabe-
lig dannelse. Mâske er en sâdan ikke umiddelbar brugbar til at optimere et vi-
denskabeligt karriereforl0b, men b0r der ikke ogsâ være tid til fordybelse og
2 Eller som Perregaard (2000) repræsenterende den seneste danske teorihistoriske fremstilling,
skriver det i sin indledende sammenfatning: ”Hovedsynspunktet i denne bog er, at 0konomisk
teorihistorie b0r skrives ud fra en totalitetsbetragtning. Som enhver form for historieskrivning
bliver det subjektive element, bd.de historieskriverens egen personlighed sdvel som personlig-
heden ved de mennesker, han skriver om, en vigtig del affremstillingen. Da mennesker er for-
skellige, vil den subjektivt orienterede teorihistorie n0dvendigvis fokusere pd fortidens 0kono-
miske debatter og kontroverser”.