der som dets mangier dels en st0rre (og n0dvendig) ydmyghed overfor det ud-
viklingsforl0b, som 0konomi som fagdisciplin har gennemlevet. Og samtidig
far man en erkendelse af, at nutidens teoretiske Iandevindinger, som noget helt
selvf0lgeligt, bygger pa fortidige generationers, om end maske ufuldendte og til
en vis grad fragmenterede, teoretiske forstaelse og formaen. Lykkes disse be-
stræbelser, bliver et studie af den 0konomiske teoris udvikling gennem tiderne
not a specialization within economics. It is economics - sliced vertically against
the horizontal axis of time, Blaug (2001:157).5 Iagttagelsen hos Blaug er dog
ikke blot et moderne fænomen, jf. Boland (1987:455): For most of the last 200
years a primary symbol of intellectualism (especially among economists) was
the ability to display a thorough understanding or proper methods of scientific
investigation. Since World War II, however, it appears that any overt expres-
sion of interest in methodology is considered a clear sign of weak-mindedness
or premature senility.6
4. Et metodologisk synspunkt
Som andre Videnskabelige fagdiscipliner er ogsa den 0konomiske i h0j grad
præget af Karl Popper og hans ide om falsifikationisme som metodologisk prin-
cip. Saledes har formuleringen af testbare hypoteser for mange staet som idealet
for den rationelle og progressive forsker. Dermed har den 0konomiske viden-
skab fors0gt at kopiere det traditionelle naturvidenskabelige forskningsm0nster.
Et af formalene hermed har uden tvivl været 0nsket om at opna en h0j grad af
videnskabelig troværdighed.
Om end tilslutningen til denne opfattelse inden for 0konomi har været omfat-
tende, har dog ogsa andre synspunkter været fremf0rt i den metodologiske de-
bat, jf. Keynes’ opfattelse af, at 0konomi er en kvalitativ samfundsvidenskabe-
5 Og derved opnar man maske, som Blaug (2001:150) haber, at: ”The history of economic
thought seems to me of potentially wide applicability for many students in getting a ”deeper”
or ”gut-level” understanding of a wide range of concepts”.
6 At metodologiske diskussioner ogsa tidligere kunne ægge til skepsis og afstandtagen vidner
eksempelvis Machlup (1936:39) om: ”The antipathy to methodology ... originated ... when
such discussions consisted mainly in advertising the writers and maligning others’ method.
Everybody wanted to promote his method among his competitors and colleagues”.
12