opfattelse af videnskabens Videnskabelighed er jo netop, hvad ogsâ Karl Popper
altid har hævdet, er kendetegnende for al Videnskabelig aktivitet, nâr han taler
om provisorisk sande videnskabelige teorier. Og en forstâelse af en given teoris
relatiVe sandhedsgrad kan erhVerVes Ved at studere sit fags fortid. Med et relati-
Vistisk syn pâ den Videnskabelige udViklingsproces bliVer en teorihistorisk ind-
sigt derfor et hensigtsmæssigt og Værdifuldt redskab i den enkelte forskers Vi-
denskabelige erkendelsesproces.
5. Om kausalitetsbestemmelse i samfundsvidenskaber-
ne
Som et centralt og et afg0rende tema for de naturvidenskabelige fagdiscipliner
stâr 0nsket om præcist og entydigt at fâ fastlagt de forskellige lovmæssigheder,
der mâtte være gældende inden for det givne fagomrâde. Ogsâ den 0konomiske
teori forf0lger et sâdant formâl. Inden for 0konomi fors0ger vi ogsâ at afdække
de kausale strukturer, der mâtte være gældende i det 0konomiske system.
Om end en giVen kausalitetsbestemmelse naturligVis altid mâ Være teoretisk be-
tinget,9 beh0ver fastlæggelsen af kausalitetsm0nstrene dog ikke at være ens in-
den for natur- og samfundsvidenskaberne. Sâledes har f.eks. Hayek, i god over-
ensstemmelse med den 0strigske tradition, gjort sig til talsmand for den opfat-
telse, at fænomener fra samfundsvidenskaberne ofte er betinget af væsentligt
flere faktorer end, hvad der generelt g0r sig gældende for de naturvidenskabeli-
ge fænomeners vedkommende.10 Dette besværligg0r naturligvis, som pâpeget af
9 Eksempelvis skriver Addison et al. (1984:4-5) herom: ”judgments of causation imply the exis-
tence of some fairly well articulated theory of how the events under study are related together.
If this were not the case, causality and coincidence could not be separated in our knowledge”.
10 Denne opfattelse hos Hayek synes sâledes at være ganske sammenfaldende med Keynes’ syns-
punkt pâ samfundsvidenskabernes kompleksitet. I hvert tilfælde ville Keynes næppe have haft
besvær med at tilslutte sig den f0lgende sammenfatning af Hayeks grundholdning: ”in the so-
cial sciences we are dealing with phenomena that belong to a different category of existence
from that of the phenomena studied by the physical sciences”, Addison et al. (1984:10). At
Keynes og Hayek mâske pâ mange punkter havde en grundlæggende ensartet filosofisk opfat-
telse, er fors0gt sandsynliggjort af Steele (1993:90): ”Hayek andKeynes were as close in their
perceptions of human ignorance and frailty, and of their consequences, as they have been set
apart by their respective approaches to economic policy”. For en anderledes vurdering af dette
14