lig fagdisciplin, der ikke ensidigt blot kan adoptere den formalistiske og kvanti-
tativt orienteret naturvidenskabelige approach. Men ogsâ John Hicks var be-
tænkelig ved at underkaste 0konomi en for hândfast naturvidenskabelig vurde-
ring. Som pâpeget af Blaug (1990) voldte dette især Hicks problemer, hvis en
given 0konomisk teorirelation var i modstrid med de empiriske kendsgerninger.
Med udgangspunkt i Poppers videnskabsteoretiske univers burde et sâdant for-
hold bevirke, at den pâgældende teorirelation enten med det samme blev forka-
stet eller i hvert tilfælde blev fors0gt justeret pâ basis af de indh0stede empiri-
ske erfaringer. Men dermed er det fundamentale metodologiske problem ikke
l0st. Hvor svag skal nemlig en given relation være, f0rend denne endegyldigt
forkastes? Og, hvornâr er ”svagheden” kun af en sâdan st0rrelsesorden, at en
mâske marginal justering af teorirelationen er tilstrækkelig?
Mâske pâ baggrund af, at Hicks synes at kunne tilslutte sig den metodologiske
grundholdning, der helt i overensstemmelse med Keynes anerkender, at 0ko-
nomiske fænomener og hændelser er historisk set unikke fænomener,7 fortolker
han 0konomiske modeller bredt. Han betragter sâledes disse, if0lge Blaug, som
et art laboratorium, hvor forskellige ideer kan fors0ges formuleret, diskuteret og
testet.8
At sâvel de 0konomiske teorier som de problemer, teorierne fors0ger at forhol-
de sig til, b0r ses i det rette historiske perspektiv, betinger if0lge Blaug, at en
given 0konomisk teori kun kan karakteriseres som en sand eller en falsk teori
vurderet pâ baggrund af de faktiske historiske og institutionelle forhold, der var
gældende pâ det tidspunkt, hvor teorien blev fremsat. Men en sâdan relativistisk
7 Konkret skriver Hicks (1983:372): ”An economic time-series is a sequence of observations of a
historical process, each item having its own distinct individuality”.
8 Eller som Blaug (1990:108-09) kritisk har formuleret det: ”Economics, Hicks is telling us, is a
game, a discipline game played according to certain formal rules - logical consistency, sim-
plicity, elegance, and generality - but still a game, and truth does not come into it” Hvorfor
0konomi derfor bliver en form for applied logic without any empirical content, Blaug
(1990:111). Dette er en opfattelse af 0konomi som videnskab, der ogsâ synes at være i god
overensstemmelse med Machlup (1936:45), idet: ”The statements of pure economic theory are
the statements which assume the most general and anonymous types of behaviour. They allow
us ... to proceed in the economic analysis without restating and reiterating the assumptions
again and again”.
13