Addison et al. (1984), generelt kausalitetsbestemmelsen inden for samfundsvi-
denskaberne. Maske er det muligt at afgrænse de væsentligste variable, men at
bestemme ogsa deres kvantitative styrke er formentlig betydelig vanskeligere,
hvorfor: ... the failure of the social sciences, including economics, to measure
up to the quantitative exactness and explanatory and predictive precision of
physics, Addison et al. (1984:10).
Og i hvor stor en udstrækning skal den Videnskabelige tilgang til 0konomiske
problemer være præget af positivistiske elementer? If0lge Beed (1991) bygger
positivistisk metodologi pa især tre centrale udsagn. For det f0rste forudsættes
det, at der eksisterer en universel videnskabelig metode. For det andet skal et-
hvert teoriudsagn kunne formuleres pa en matematisk logisk made, mens det for
det tredje samtidig b0r sikres, at normative Vurderinger af enhver art ikke b0r
pavirke hverken data-indsamlingen, specifikationen af de enkelte teorirelationer
eller selVe Verifikationsproceduren.
Den noget restriktiVe fortolkning og historisk set gammeldags Version af positi-
Vismen, som Beed præsenterer, Var oprindelig udformet som en tiltænkt ap-
proach for naturVidenskaberne. Med et sadant absolutistisk metodologisk ud-
gangspunkt var der ikke længere plads til metafysiske Overvejelser og religi0se
forestillinger, hVilket helt klart styrkede naturVidenskabernes Videnskabelige
status betydeligt. Som tiden gik, viste den rendyrkede positivistiske approach
sig dog for restriktiv, hvorfor tendenser til et metodologisk opg0r begyndte at
manifestere sig. Og med Karl Popper blev falsifikationsprincippet det centrale
element i den herskende metodologi. Al videnskabelig aktivitet har dermed til
formal at opstille testbare udsagn der gennem en fortl0bende forkastelsesproces
til stadighed g0res dels mere specifik dels mere detaljeret i deres konkrete ud-
formning. Om end Popper for mange fremstar som en repræsentant for en ratio-
nalistisk og absolut orienteret videnskabsteoretisk opfattelse, er han dog mere
nuanceret end som sa i sin opfattelse. Saledes tillader han ogsa de metafysiske
aspekter at spille en rolle som en inspirationskilde, der kan pavirke forskeren i
hans valg af forskningstema og konkret angrebsvinkel. Med udgangspunkt i
forhold, kan der for eksempel henvises til Foss (1994), der argumenterer for det standspunkt, at
der tværtimod eksisterer endda dybe politisk-filosofiske forskelle mellem Hayek og Keynes.
15