Økonomisk teorihistorie - Overflødig information eller brugbar ballast?

refleksion selv for 0konomer? Eller som Boulding (1971:234) ser det: it is a
mark of intellectual poverty to know only one’s own time and place.

3. No History of Ideas, Please, We’re Economists

Med den ovennævnte titel har Blaug (2001) fors0gt at forholde sig til det aben-
bare teorihistoriske paradoks ved artusindskiftet: mindre synlighed i 0konomer-
nes uddannelse kombineret med en tilsyneladende st0rre interesse for feltet
blandt forskerne i de forskellige akademiske milj0er. Som det fremgar af ek-
sempelvis Samuelson (1987), er dette paradoks dog ikke af en nyere dato. Sale-
des opregner han i alt fire dynamiske Udviklingstendenser inden for 0konomi,
som fandt sted efter 1930, og som kan begrunde, hvorfor der derefter blev min-
dre tid til fordybelse og refleksion over fortidens 0konomisk teoretiske bidrag
hos de 0konomistuderende. Som de fire ”forstyrrende” elementer opregner Sa-
muelson den monopolistiske konkurrence revolution, den keynesianske makro
revolution, den matematiske og endelig den 0konometriske revolution. Og som
Samuelson (1987:182) selv formulerer det: Graduate students need at least 4
hours a night of sleep: that is a universal constant. So something had to give in
the economics curriculum. What gave, and gave out, was history of thought -
followed quickly by attrition offoreign language requirements and of minima
for economic history.

I sin gennemgang reflekterer Blaug over, om interessen for den 0konomiske
teorihistorie blandt forskere maske snarere skyldes et fra- end et egentlig til-
valg. I dag er den 0konomiske mainstream tankegang i udpræget grad præget af
en formalistisk tilgang til pastaede 0konomisk relevante problemstillinger.³
Hvad g0r da de 0konomer, som enten ikke er sa stærke i forstaelsen eller an-
vendelsen af matematik og 0konometri, eller som 0nsker at udforske den 0ko-
nomiske fagdisciplins mere kvalitative aspekter?⁴ De bevæger sig af n0d eller

3 Dette er en approach, som naturligvis indebærer savel fordele som ulemper. Eller med Heil-
broner (1979:198): ”the prestige accorded to mathematics in economics has given it rigor, but,
alas, also mortis”.

4 Eller som Kenneth Boulding med stor skepsis skrev allerede i 1971 om tingenes tilstand pa
denne tid, hvor han stiller en ultrahistorisk tradition op imod den fremherskende main stream
tendens: ”The antihistorical school, which is now so common in the United States, where the

10

<<   5   6   7   8   9   10   11   >>

More intriguing information