2. Hvorfor teorihistorie?
Begrundelsen for at beskæftige sig med den 0konomiske teoris udvikling gen-
nem historien er ikke forskellig fra begrundelsen for at beskæftige sig med hi-
storie i al almindelighed. S0ger man en tilfredsstillende forstâelse af nutiden og
dens konflikter, er det n0dvendigt med et grundigt kendskab til fortiden. Dette
gælder naturligvis ogsâ for den 0konomiske teoris vedkommende, idet 0konomi
er en samfundsvidenskabelig disciplin med en afg0rende indbygget historisk
dimension. Den 0konomiske teori og dennes udvikling gennem tiderne b0r sâ-
ledes altid betragtes og evalueres i en given historisk kontekst, jf. Galbraith
(1987:1-2). I sin teorihistoriske fremstilling skriver han sâledes indledningsvist:
... economic ideas are always and intimately a product of their time and place;
they cannot be seen apart from the world they interpret. And that world
changes - is, indeed, in a constant process of transformation - so economic
ideas, if they are to retain relevance, must also change. En sâdan erkendelse
skal ikke tages til indtægt for den opfattelse, at 0konomi lader sig kendetegne
ved, at der til stadighed fremkommer nye teoretiske ad hoc l0sninger pâ tidens
aktuelle problemer, hvorved en teorihistorisk indsigt bliver overfl0dig. 0kono-
mi er mere struktureret og paradigmeagtigt end som sâ. Derimod kan en teorihi-
storisk forstâelse mâske hindre, at nogle teorier eller specifikke teorielementer
ikke bliver anvendt pâ problemstillinger, hvortil de ikke er designet f.eks. pâ
grund af en manglende opfyldelse af teoriens forudsætninger.1
Da den samfundsmæssige udvikling ikke altid har fulgt et pænt og entydigt
m0nster, burde det ikke overraske, at noget tilsvarende ogsâ g0r sig gældende
for den 0konomiske teoris udviklingsforl0b. Til tider har en bestemt 0konomisk
opfattelse eller tankegang været meget fremherskende med mange fortalere og
tilhængere, mens den 0konomiske fagdisciplin til andre tider har været karakte-
riseret ved en mere synlig strid mellem forskellige teoriretninger, jf. Samuelson
1 Helt banalt er et traditionelt neoklassisk homogent arbejdsmarked nok anvendeligt til en forstâ-
else af relevante arbejdsmarkedsforhold, nâr en gryende industrialiseringsproces skal belyses.
Tilsvarende er relevansen af en sâdan teoretisk tilgang minimal ved en belysning af det yderst
heterogene arbejdsmarked, som kendetegner et moderne IT- og servicesamfund.