mere konsistent og præcis i sit indhold.11 Dels indebærer tilgangen en mulighed
for en entydig, klar og præcis vidensoverf0ring. Dels kan formaliserede model-
ler virke pædagogisk fremmende for den 0konomisk teoretiske forstâelse. An-
vendt med fornuft og omtanke er formalisme et blandt mange nyttige redskaber
til opnâelse af videnskabelig erkendelse.
Det er da ogsâ muligt at finde referencer, der pâ baggrund heraf betegner 0ko-
nomi som den mest progressive af de samfundsvidenskabelige fagdiscipliner.
Eksempelvis fremhæver Lazear (2000:99) 0konomis Styrkeposition, som netop
er skabt pâ grundlag af anvendelsen af formalisme: ”the ascension of economics
results from the fact that our discipline has a rigorous language that allows
complicated concepts to be written in relatively simple, abstract terms”. Netop
derved har det været muligt for 0konomi, og med succes pâpeger Lazear, at
inddrage emneomrâder, som tidligere lâ udenfor vores disciplins traditionelle
genstandsfelt.12 If0lge Lazear adskiller 0konomi sig i progressivitet fra andet
samfundsvidenskab ved at bygge pâ tre kerneudsagn. Dels ved en antagelse om
individuel maksimerende og rationel adfærd. Dels ved at lade de teoretiske ar-
gumenter været bygget op omkring ligevægtsbetragtninger. Samt dels ved i
st0rst mulig udstrækning at lægge vægt pâ effektivitets overvejelser i den teore-
tiske belysning af givne 0konomiske problemstillinger. Samtidig sikrer disse tre
kerneudsagn, at 0konomi er i stand til at producere relevante forudsigelser, som
i hvert tilfælde delvist kan testes: ”economics is scientific; it follows the scienti-
fic method of stating a formal refutable theory, testing the theory, and revising
the theory based on the evidence”, p. 102. Vurderingen hos Lazear er derfor
den, at 0konomi ikke alene formelt, men ogsâ i praksis efterlever falsifikations-
11 Jf. dog Hutchison (1994:32) der argumenterer for, at vi rkeligheden i dag er mere dynamisk og
foranderlig, end det tidligere var tilfældet. Dette betinger en st0rre grad af kompleksitet i de
0konomiske strukturer - ”a greater instability in the social-political-economic world”, hæv-
der han. Det kan derfor i dag være vanskeligere at fremkomme med en tilstrækkelig præcis
0konomisk prognose, selvom den 0konometriske viden er blevet for0get efterhânden, som de
tekniske muligheder er ekspanderet. Eller med Rodrik (2000:177): ” economists rank second
only to astrologers in their predictive abilities”.
12 Jf. Lazear p. 103: “The most aggressive economic imperialists aim to explain all social behav-
ior by using the tools of economics. Areas traditionally deemed to be outside the realm of
economics because they do not use explicit markets or prices are analysed by the economic
imperialist”. En gennemgang af disse omrâder findes i Lazear fra p. 105 og fremefter.
14