ge i deres indhold sâvel som institutionelle set up end, hvad der generelt g0r sig
gældende inden for samfundsvidenskaberne.
Inden for 0konomi beskæftiger vi os med alle tre problemtyper. Eksempelvis
kunne et relevant empirisk 0konomisk problem være det at afdække og forklare
arbejdsl0shedsproblemet, der altid har stâet centralt i den 0konomisk politiske
debat. Tilsvarende kunne jagten pâ et tilfredsstillende mikro0konomisk funda-
ment for makroteorien være et eksempel pâ en teoretisk problemstilling, som
mange 0konomer gennem tiderne har fors0gt at forholde sig til med et st0rre
eller et mindre held til f0lge. Endelig kunne det at fors0ge at fâ afklaret, hvad
man egentlig præcist skal forstâ ved begrebet en ligevægt være et eksempel pâ
et særdeles relevant begrebsmæssigt problem i 0konomisk teori: jf. Hicks
(1979) og Yndgaard (1999).
Hvordan skal disse problemtyper nu konkret angribes? Her er den metodologi-
ske retningslinie inden for 0konomi ganske klar. Der hersker sâledes blandt
0konomer en generel accept af, at man b0r anvende falsifikation som princip i
jagten pâ de videnskabelige sandheder. Som Mark Blaug har pâpeget, synes
0konomer dog at have langt lettere ved at tilslutte sig falsifikationsprincippet i
teorien end i praksis. Ofte tager 0konomer, hævder Blaug, derfor ikke konse-
kvensen af, at et givet teoriudsagn rent faktisk er blevet falsificeret. Samtidig er
udviklingen, jf. Hutchison (1994), kendetegnet ved, at man bevidst har fors0gt
at rense den 0konomiske teori for normative aspekter.15 Dette sker især ved at
fremhæve fordelene ved en positivistisk inspireret approch, som dog ikke ubet-
inget altid er relevant for 0konomi som samfundsvidenskabelig fagdisciplin be-
tragtet: ”If... prediction is impossible in economics ... then economics inevita-
bly becomes a largely .. policy irrelevant subject .[den moderne metodolo-
giske trend] . displays of brilliantly wise ”new conversation”; or by technical
virtuosity in the form of empirically vacuous mathematical ”rigour” or aesthet-
15 Forsogene til trods er 0konomi dog en i bund og grund kvalitativ videnskab, hvorfor ogsâ
værdielementer har sin rolle at spille i den 0konomiske teori; eksplicit sâvel som implicit, jf.
Niehans (1981:168-69): ”Economists, like other people, have their value judgements, and
these are often the motive power behind their analytical efforts”. Heri er der intet fordækt.
Den normative dimension er ikke alene acceptabel, ofte eksplicit helt n0dvendig og under alle
omstændigheder ligefrem umulig at fjerne fra en relevant samfundsvidenskabelig analyse.
17
More intriguing information
1. Are Japanese bureaucrats politically stronger than farmers?: The political economy of Japan's rice set-aside program2. Shifting Identities and Blurring Boundaries: The Emergence of Third Space Professionals in UK Higher Education
3. Computing optimal sampling designs for two-stage studies
4. Developments and Development Directions of Electronic Trade Platforms in US and European Agri-Food Markets: Impact on Sector Organization
5. The name is absent
6. AGRICULTURAL PRODUCERS' WILLINGNESS TO PAY FOR REAL-TIME MESOSCALE WEATHER INFORMATION
7. The Role of Trait Emotional Intelligence (El) in the Workplace.
8. Education Responses to Climate Change and Quality: Two Parts of the Same Agenda?
9. Nach der Einführung von Arbeitslosengeld II: deutlich mehr Verlierer als Gewinner unter den Hilfeempfängern
10. Non-farm businesses local economic integration level: the case of six Portuguese small and medium-sized Markettowns• - a sector approach